
Vintervejret ingen hindring
”Vinteren 2010 var som bekendt ekstra hård, og som kommende villa-ejere var vi noget bekymrede for, om vores nye hus kunne stå færdigt til marts måned. Det gjorde det. ide-huse afleverede huset til den aftalte tid, og vi havde en super god proces, hvor vi blev involveret i alle vigtige beslutninger og ændringer undervejs. Under opførelsen boede vi i nabolaget og kunne dagligt følge hvert eneste fremskridt. Vi er endt ud med et meget vellykket hus, hvor vi især kan fremhæve det store åbne køkken-alrum med skrå loft, de lyse trægulve og de flotte klinker, walk-in, disponible værelser og et ekstra stort bryggers. Vi har fået drømmehuset, der passer præcist til os, og regner med, at det holder værdien i mange år fremover. Sidst, men ikke mindst: Vi har slet ikke overvejet andre end ide-huse. De må gerne bygge for os igen uanset årstiden”.
Amalie, Lene og Jesper Ø. Gosvig, Kibæk