Det valgte hus er kun vist som inspiration til hvad der kan bygges på grunden. Der er mulighed for at vælge en anden boligtype og indretning.
Denne bolig er med sine 150 velindrettede kvadratmeter, en rigtig familiebolig, med sine 3 gode børneværelser samt seperat forældreafdeling. Derudover er der carport og redskabsrum på 48 kvadratmeter, hvor der er fin plads til bilen. Boligen er udført med minimal vedligeholdelse og god akustik. Facaderne er opført i en blødstrøgen mursten, ”Sisteron”, fra Egernsun Tegl
Indgangen til boligen sker via carporten, som fører ind til en rummelig entré, der har adgang til bryggers og bad. Fra entréen kan man også vælge at gå ligeud, hvilket fører dig ind i det store køkken/alrum. Hvis du bevæger dig ned gennem køkken/alrummet, vil du finde det store soveværelse, som har walk-in og adgang til eget badeværelse. I forlængelse af køkken/alrummet finder du også den store stue, der giver perfekt mulighed for at skabe den helt rigtige familiehygge.