Kontakt os
Download vores nye katalog
ide-huse har bygget et 226 kvm stort hus til Kasper Mortensen, hans kone Christina og deres fire børn i Brande. Byggeprocessen gik ikke helt som planlagt, men familien skulle alligevel ikke gå på kompromis med indflytningsdagen.
Overvejer du selv at bygge hus med ide-huse, og er du nervøs for udfordringer og forsinkelser i byggeriet? Så er Kasper og Christinas historie fra Brande værd at læse. Her er de ting, familien selv peger på som afgørende for, at byggeriet blev en succes.
Rummer plads til hele familien, med både værelser og et stort leverum.
Huset stod klar til familien efter en lang proces med bump på vejen.
Hus hvor ide-huse opfyldte ønsket om lys og luft i alle værelser.
Er en favoritdetalje, som bliver brugt af børnene hver eneste dag.
Kasper og Christina havde selv fået tegnet huset, inden de gik til ide-huse. Processen havde trukket ud, flere år faktisk, blandt andet fordi udstykningen af grunden blev udskudt. Og parret endte endda med at skifte fra et andet byggefirma til ide-huse, inden byggeriet gik i gang. Samarbejdet med ide-huse startede med et møde, hvor de gennemgik hele projektet fra start til slut:
"Vi vidste, hvad det var for et hus, vi gerne ville have. Huset var i store træk tegnet færdigt, men vi var ikke helt tilfredse med børneafdelingen. Der skulle være plads til, at alle værelser og badeværelser kunne få et vindue, så der kunne komme lys og luft ind. ide-huses arkitekt, Klaus Munkholm, tegnede et par forslag, og vi forelskede os fuldstændig i det ene," fortæller Kasper.
Christina uddyber, at deres oprindelige arkitekttegning slet ikke havde løst udfordringen med de fire børneværelser og et badeværelse, der hørte til:
"Vi havde egentlig fået tegnet et hus af en arkitekt, som vi kender. Der var bare nogle ting, som ikke rigtig gik op i de ønsker, vi havde for huset. Vi har fire børn, som skulle have deres egen afdeling, og ide-huse kom ret simpelt med nogle gode forslag, uden at det blev kompliceret, men stadig holdt fast i det, vi gerne ville have. Det var virkelig en dejlig, nem proces, når man ikke har særlig meget forstand på det."
Kasper fremhæver derudover, hvordan ide-huse var gode til at visualisere, hvilket gjorde det lettere at træffe beslutninger undervejs:
"De visuelle tegninger, vi fik fra ide-huse, var måske også med til at overbevise os til sidst om, at det skulle være ide-huse, vi gik med. De var rigtig gode til at omsætte de løsninger og tanker, vi havde, til visuelle tegninger, så vi kunne se, hvad vi endte med til slut."
Huset fremstår i dag som et gårdhavehus i lys, gulbrændt tegl med sort ståltag. Et markant glasparti i gavlen lader dagslyset strømme ind og skaber en flot kontrast til det sorte Troldtektloft i køkken/alrummet. Fra indgangen fører en flisebelagt gangsti forbi en muret søjle til den overdækkede terrasse, der ligger centralt i gårdhaven mellem husets to fløje, hvilket skaber en sammenhængende forbindelse mellem husets indre og uderummet.
ide-huse lagde gode buffere ind i budgettet – blandt andet til fundering, køkken, el og ekstra spots – som var en del af prisen fra starten:
"Det gjorde det realistisk og gav ro i maven. Der var ingen overraskelser, når vi så skulle ud og kigge på køkken og så videre," fortæller Kasper.
Christina var mest spændt på, om de valg, de traf undervejs, ville leve op til deres egne forventninger:
"Jeg tror, at det, jeg var mest nervøs for, var, om de tanker og forestillinger, vi havde, også levede op til vores forventninger i forhold til de valg, vi tog. Nu har vi valgt sorte lofter og sorte vinduer; om vi også syntes, at det blev, som vi havde ønsket. Det, tror jeg faktisk, var det, jeg var mest bekymret for."
Da byggeriet var færdigt, endte den samlede pris endda lige under, hvad Kasper havde forventet.
"Det er sjældent, at det går den vej, men ide-huse var fair og trak fra igen, hvis der var estimeret flere materialer, end der blev brug for i praksis," siger Kasper og tilføjer: "Det var en god måde at gøre det på."
Til dig, der bygger: Spørg ind til, om der er lagt buffere ind i budgettet fra starten. Det kan være forskellen på en proces med ro i maven og en fyldt med overraskelser undervejs.
Kasper og Christina fremhæver begge håndværkerne som en central del af den gode oplevelse:
"Superflinke og dygtige håndværkere. Tømrerne kom også med indspark i processen. Jeg kan godt lide, når fagfolk kommer med input," fortæller Kasper, som suppleres af Christina:
"Det var virkelig en god proces, og de var topprofessionelle. Selv om vi nogle gange tænkte, at det når de aldrig, beroligede de os hele tiden med, at det nok skulle nås."
Undervejs gik det firma, der leverede gasbeton, konkurs, men selv ikke det kunne for alvor slå ide-huse ud af kurs:
"Vi var selvfølgelig lidt nervøse for, om de kunne overholde den lovede indflytningsdato. Men de løste det. Det var superfedt," fortæller Kasper og fortsætter:
"Jeg ved også, at mange af deres håndværkere gav den gas til sidst for at nå det. Men det var altid med et smil på."
Familien har været superglad for resultatet, og det er svært for Kasper at fremhæve én favoritdetalje over andre:
"Hvis jeg skal, så må det være vores køkken-alrum med højt til loftet og blik ud mod det grønne og en å, der løber nedenfor," fortæller han og tilføjer: "Andre siger også 'hold da kæft, et rum', når de kommer ind."
I dag fremstår rummet netop sådan: højt til loftet i sort Troldtekt, der løfter sig op mod et markant glasparti i gavlen, hvor lyset falder ind over den lange køkkenø. Bordpladen er i en lys, kornet natursten, og gulvet er lagt i brede, lyse planker, der løber uafbrudt fra køkkenet og videre ud til spisebordet, hvor udsigten fortsætter ud mod terrassen og det åbne landskab bagved.
For familien handler det dog først og fremmest om at have et hus, der skal bruges, fortæller Kasper med smil i stemmen og henvisning til parrets fire børn. Et konkret eksempel er en stor alkove i køkkenet:
"Det er en rigtig god beslutning. Der går ikke en dag, hvor der ikke ligger børn i den og er med," uddyber han.
Familiens anbefaling af ide-huse er tydelig:
"Vi vil helt sikkert anbefale ide-huse. Vi har allerede anbefalet dem til flere. Vi fremhæver kvaliteten, og at du kan stole på dem," siger Kasper.
Han peger også på organisationen bag byggeriet som en styrke:
"Processen er i orden. De har de rigtige folk – også på kontoret til at holde styr på tingene. Og så er de heller ikke større, end at håndværkerne kender hinanden. De ringer sammen internt og er helt align’et i projektet."
For Christina handlede trygheden i valget af ide-huse også om god kemi og fornemmelsen af et solidt og erfarent hold af medarbejdere:
"For mig personligt var det også en tryghed, at håndværkere eller medarbejdere havde været i firmaet i rigtig mange år. Det giver mig et indtryk af, at det er et godt sted, og at de har det godt sammen."
Kasper peger på samme åbenhed, blandt andet omkring priser på forskellige valg undervejs:
"Med ide-huse var der supergod kemi, og de var ærlige fra start omkring tingene. Hvad koster det her gulv kontra det her gulv? Hvad koster det, hvis I får ståltag i stedet for tagsten? Det, synes jeg, var megafedt. Der var meget ærlighed og transparens."
"Vi gik ikke og havde ondt i maven over, at der ville komme store ekstra regninger. De var meget ærlige om, hvad der var med i budgettet og i prisen. For det er jo mange penge at bygge sådan et nyt hus, specielt i den her størrelse, så det kræver nogle overvejelser. Men det var vi virkelig trygge ved," tilføjer Christina.
Et stort byggeri går sjældent snorlige efter en foruddefineret plan. Det gjorde det heller ikke hos Christina og Kasper. Men Kasper understreger, at der hele vejen igennem har været en god dialog – også når tingene ikke gik helt, som de skulle.
Undervejs blev der ved en fejl bestilt vinduer i den forkerte farve. Familien skulle have sort/sort, men fik leveret sort/hvid:
"Vi aftalte, at de blev sat i, så vi kunne få lukket huset til tørring – for ikke at komme bagud på tidsplanen. Og så blev vinduerne skiftet, da de rigtige blev leveret," fortæller Kasper.
Han spurgte senere ide-huse, hvorfor de ikke bare havde givet en rabat og spurgt, om han kunne leve med fejlen:
"Der kan jeg godt lide svaret, som kom helt kort og kontant: 'Det skal være, som du har bestilt.' Det er klasse, synes jeg," siger Kasper.
Familiens spørgsmål undervejs blev også undersøgt lynhurtigt, og ide-huse stod for hele processen omkring byggeansøgningen.
"Der har ikke været noget overhovedet. Og på trods af udfordringer fik vi nøglerne til tiden."
Til dig, der bygger: Ting går ikke altid som planlagt, uanset hvem du bygger med. Læg mærke til, hvordan et byggefirma håndterer fejl og forsinkelser. Det siger ofte mere end en problemfri proces nogensinde vil kunne.

Udfyld formularen for at hente vores nye katalog