Kontakt os
Download vores nye katalog
Ring +45 7027 1800 i dag, og aftal et møde
Moderne kvalitetsvilla med gennemtænkte løsninger og fantastiske opholdsrum.
ide-huse præsenterer dette elegante og indflytningsklare udstillingshus, hvor moderne arkitektur møder høj funktionalitet. Her får familien en bolig, der er skabt til hverdagsliv, samvær og kvalitet – både inde og ude.... læs hele beskrivelsen
Michael Jespersen
+45 96 94 35 11
Moderne kvalitetsvilla med gennemtænkte løsninger og fantastiske opholdsrum
ide-huse præsenterer dette elegante og indflytningsklare udstillingshus, hvor moderne arkitektur møder høj funktionalitet. Her får familien en bolig, der er skabt til hverdagsliv, samvær og kvalitet – både inde og ude.
Boligen byder velkommen via en rummelig entré med praktisk garderobe og to ovenlysvinduer, der sikrer et smukt naturligt lysindfald. Herfra er der adgang til et funktionelt bryggers med direkte indgang til garagen, et stilrent badeværelse samt to lyse og indbydende børneværelser. Et elegant glasparti fra gulv til loft adskiller entréen fra boligens centrale opholdsrum og skaber en naturlig og rolig børneafdeling.
Det åbne køkken/alrum fremstår lyst og luftigt med stor loftshøjde og fantastiske lysforhold. Her er opført et kvalitetskøkken fra Designa med integrerede hvidevarer og en funktionel køkkenø med barplads – perfekt til både hverdag og gæster. Det tilstødende viktualierum giver ekstra opbevarings- og bordplads og fungerer som en praktisk forlængelse af køkkenet.
Stuen ligger i åben forbindelse med alrummet og skaber et samlet opholdsrum med god kontakt mellem alle zoner. Herfra er der direkte udgang til en stor, indbydende terrasse. Terrassen er afskærmet fra vejen af garagen og har samtidig en overdækket del mod sydvest – ideel til afslapning og udendørs ophold på solrige dage.
Fra alrummet er der adgang til et ekstra værelse, som eksempelvis kan bruges som kontor, gæsteværelse eller hobbyrum. Derudover finder du en separat forældreafdeling med soveværelse, skabsvæg og et stort, stilrent badeværelse, som giver optimal privatliv og komfort.
Boligen fremstår med et smukt æstetisk udtryk og et harmonisk samspil mellem primær bolig og sekundær bebyggelse. Dette bidrager til optimal udnyttelse af både inde- og udearealer. Facaden er opført i blødstrøgne mursten fra Randers Tegl, og taget har en ensidig hældning på 3 grader, hvilket understreger det stramme, moderne og minimalistiske design.
Se hele Salgsopstillingen hos LokalBolig
Kort
Udfyld formularen for at hente vores nye katalog