Kontakt os

Jeg accepterer, at ide-huse må benytte oplysninger til at besvare min henvendelse pr. mail eller telefon. Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores gældende cookie- og privatlivspolitik.

+45 7027 1800

Download vores nye katalog

Jeg accepterer, at ide-huse må benytte oplysninger til at besvare min henvendelse pr. mail. Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores gældende cookie- og privatlivspolitik.

Plantegning til dit nye hus

Hos ide-huse er plantegningen ikke en skabelon, du skal presse dit liv ind i. Den tegnes ud fra, hvordan du rent faktisk bruger dit hjem.

Sådan vælger du den rigtige plantegning

Uanset om du drømmer om et klassisk længehus, et vinkelhus, et markant funkishus eller en arkitekttegnet villa, hjælper vi dig med at finde den plantegning, der passer til både grunden og dit budget.

Det nemmeste er at starte i den forkerte ende: med facaden, kvadratmeterne eller ét enkelt yndlingsrum. Men en plantegning, der holder i mange år, tager i stedet udgangspunkt i, hvordan du rent faktisk bruger dit hjem i hverdagen.

Til dig, der bygger: Hvor mange skal sove, arbejde og opbevare ting i huset? Skal børneværelserne samles i en afdeling for sig, og skal der være en forældreafdeling med egen ro? Skal bryggerset kunne tage imod mudrede støvler og skoletasker lige fra indgangen – eller måske med adgang fra garagen? Og hvordan skal stue, køkkenalrum og terrasse hænge sammen, når hele familien er samlet?

Det næste, der spiller ind er selve grunden: størrelse, hældning, verdenshjørner og udsigt. En plantegning, der fungerer perfekt på én grund, er ikke nødvendigvis den rigtige på en anden. Derfor ser vi altid plantegningen i sammenhæng med den grund, som du har valgt.

Hør, hvordan andre har oplevet det

 

Plantegninger til ide-huses hustyper

De adskiller sig i udtryk, materialer og tagtype – men inden for hver hustype finder du plantegninger i flere størrelser og husformer, så du kan vælge den, der passer til din grund og din hverdag.

Classic

Classic-husene kombinerer det bedste fra traditionelt dansk byggeri med moderne komfort. Du kan kende vores populære Classic-huse på det klassiske valmtag, hvor udhænget er med til at give lidt skygge for sommersolen og med til at beskytte mur­værket mod regnvand året rundt.

Classic L132

Classic V140

Classic H156

Liva/Vida

Liva og Vida er designet til dig, der værdsætter et strømlinet og moderne look. Med fokus på vedligeholdelsesfri løsninger får du et hjem, der både er flot og praktisk – ingen træværk, ingen bekymringer.

Liva L132

Vida V141

Liva H156

Funkis

Den klassiske funkisvilla er til dig, der elsker skarpe linjer og store vinduespartier. Inspireret af de klassiske funkishuse fra 1940’erne og 1950’erne kan du glæde dig til at bo i en lys og rummelig atmosfære med store vinduer.

Funkis H156

Funkis W165

Funkis W195

Gårdhavehus

Gårdhavehusene, også kendt som gavlhuse, giver dig muligheden for at skabe små oaser både ude og inde. Brug husets form til at indrette hyggelige gårdmiljøer og terrasser – med eller uden overdækning. Perfekt til dig, der drømmer om en smuk og indbydende ramme til både hverdag og fest.

Gårdhavehus H156

Gårdhavehus W171

Gårdhavehus H187

Miva

Miva er det perfekte valg for dig, der sætter pris på enkelhed og elegance. Med sit minimalistiske design, rene linjer og ensidige taghældning får du et roligt og stilrent hjem. Huset bygges med fokus på materialer, der kræver minimalt vedligehold og sikrer en løsning, der holder år efter år.

Miva L132

Miva V140

Miva L163

Lad os tegne din plantegning sammen

Uanset om du har en konkret grund klar, eller du bare er begyndt at drømme om plantegningen, hjælper vi dig videre. Book et møde med en af vores rådgivere, så tager vi fat på din plantegning sammen med vores arkitekt.

Kontakt en byggerådgiver

Din plantegning bliver til sammen med en arkitekt

Hos ide-huse har vi en arkitekt, som hjælper dig med at tilpasse plantegningen – uanset om du tager udgangspunkt i et af vores typehuse, eller om du drømmer om en arkitekttegnet plantegning, der starter med et blankt papir.

Det betyder, at du ikke står alene med de store spørgsmål: Hvor skal lyset falde? Hvordan hænger stue og køkken bedst sammen? Hvad kræver din grund, hældning eller udstykning af din plantegning?

Fordi arkitekten er en del af ide-huse, bliver dine arkitektoniske ønsker holdt op mod det, der er teknisk og økonomisk muligt at bygge. På den måde får du en plantegning, der både ser rigtig ud på papiret, og som rent faktisk kan bygges inden for din ramme.

 

1. Første møde.
Vi taler om din grund, dit budget og din hverdag. Og herefter om byggestil, kvadratmeter og andre ønsker.

2. Udkast til plantegning.
Du får det første forslag på en plantegning, enten med udgangspunkt i et af vores typehuse eller arkitekttegnet fra bunden.

3. Tilretning af arkitekten.
Her justerer vi rumfordeling, lysindfald og placering, så plantegningen passer perfekt til dig.

4. Endelig plantegning.
Når planen er på plads, bliver den koblet sammen med resten af byggesagen. Så det, der er tegnet, også er det, der bliver bygget.

Christina og Kasper fra Brande:

"Huset var i store træk tegnet færdigt, men vi var ikke helt tilfredse med børneafdelingen. Der skulle være plads til, at alle værelser og badeværelser kunne få et vindue, så der kunne komme lys og luft ind. ide-huses arkitekt, Klaus Munkholm, tegnede et par forslag, og vi forelskede os fuldstændig i det ene," fortæller Kasper.

"Vi havde egentlig fået tegnet et hus af en arkitekt, som vi kender. Der var bare nogle ting, som ikke rigtig gik op i de ønsker, vi havde for huset. Vi har fire børn, som skulle have deres egen afdeling, og ide-huse kom ret simpelt med nogle gode forslag, uden at det blev kompliceret, men stadig holdt fast i det, vi gerne ville have. Det var virkelig en dejlig, nem proces, når man ikke har særlig meget forstand på det," uddyber Christina.

Trine og Bo fra Ringkøbing:

”Hos andre byggefirmaer var det mere standardløsninger, mens ide-huse i højere grad kunne tage vores egne idéer og løsninger med i projektet,” fortæller Bo, og Trine tilføjer som eksempel ønsket om en skrå væg ved indgangspartiet, som kun ide-huse sagde ja til.

”Den måde huset er tegnet på kunne ikke helt lade sig gøre hos andre byggefirmaer. Bo har selv tegnet huset, og det var de andre ikke helt med på,” forklarer Trine, og hun suppleres af Bo:

”Der skulle det passe ned på deres standardhuse, hvor ide-huse tog tegningen og passede det selvfølgelig til, så man faktisk kunne bygge det. De lyttede meget til os, og det var en fed proces at være igennem.”

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om plantegning

Prisen afhænger af husets størrelse, grund og hvor meget der skal tegnes fra bunden. Kontakt os for et konkret estimat.

Du er velkommen til at besøge et af vores udstillingshuse og se forskellige plantegninger i virkeligheden, eller tage udgangspunkt i et af vores typehuse og tilpasse det til din grund.

Ja. Garagen bliver tænkt ind i plantegningen fra starten, så placering og indkørsel passer til resten af huset. Det gælder, uanset om du vælger et længehus, et vinkelhus eller et H-hus.

Begge dele. Mange starter med et af vores typehuse og tilpasser plantegningen undervejs, mens andre ønsker en plantegning tegnet helt fra bunden sammen med arkitekten.

Det afhænger af grundens form, hældning og udstykning. Tag fat i os, så ser vi på det sammen med dig.

En plantegning er selve tegningen af huset set oppefra – hvor rummene ligger, og hvordan kvadratmeterne er fordelt. En planløsning handler om, hvordan huset rent faktisk fungerer i hverdagen: flowet mellem rum, placeringen af køkken/alrum og balancen mellem fællesrum og private rum.

Mange børnefamilier vælger en plantegning med en samlet børneafdeling tæt på et fælles bad og en forældreafdeling i den anden ende af huset, så der er ro om de voksnes soveværelse. Et bryggers med direkte adgang udefra er ofte en stor hjælp i hverdagen med skoletasker og overtøj. Tal med os om, hvordan det kan se ud i netop din plantegning.

Udfyld formularen for at hente vores nye katalog

Jeg accepterer, at ide-huse må benytte oplysninger til at besvare min henvendelse pr. mail. Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores gældende cookie- og privatlivspolitik.

Download vores nye katalog

Vil du høre mere om mulighederne?