Kontakt os

Jeg accepterer, at ide-huse må benytte oplysninger til at besvare min henvendelse pr. mail eller telefon. Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores gældende cookie- og privatlivspolitik.

+45 7027 1800

Download vores nye katalog

Jeg accepterer, at ide-huse må benytte oplysninger til at besvare min henvendelse pr. mail. Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores gældende cookie- og privatlivspolitik.

"Det føltes som hjem med det samme"

 

ide-huse har bygget et 150 kvm stort hus i canadisk cedertræ til Mette og Martin Kragh i Sunds på en grund ved søen, hvor der tidligere lå et gammelt sommerhus. Parret ønskede sig et hjem, der passede ind i naturen – og en byggepartner, de kunne stole på.

Overvejer du selv at bygge hus med ide-huse – måske efter at have indhentet tilbud fra andre, der stritter i hver sin retning? Så er Mette og Martins historie fra Sunds værd at læse. Her er de ting, de selv peger på som afgørende for, at byggeriet blev en succes.

150 kvm

Træhus i Sunds, tegnet af FoZ Arkitekter og bygget af ide-huse.

Udebruser

Parrets favoritdetalje som bliver brugt næsten hver dag.

2025

Huset stod klar, hvor der tidligere lå et gammelt sommerhus.

Træhus

med gavlform, sort tag og en markant skrå glasfacade mod søen.

En arkitekttegnet perle, der peger mod naturen

Mette og Martin købte grunden på Åvej for snart 12 år siden. Det var en helårsgrund, men der lå dengang et gammelt sommerhus på den. Parret boede i forvejen i et gammelt hus i byen.

Da de skulle i gang med at bygge, gik de først til en arkitekt.

"Vi ville gerne bygge i træ for at passe ind i området og naturen," fortæller parret. Det blev FoZ Arkitekter i Aarhus, der tegnede huset, og knækkede koden til at opfylde parrets ønsker om blandt andet gennemkig til naturen og soveværelse, der vender ud mod søen.

I dag ligger huset som en træbeklædt gavlbygning på den lange, smalle grund, der fortsætter helt ned til søen, hvor du får siv mellem tæerne. Huset toner frem med et markant, skråt glasparti i gavlen, der sender lys ind i stuen, og et sort tag, der følger den skrå linje hele vejen ned. En separat, træbeklædt bygning med overdækket carport ligger for sig selv på grunden – men uden at bryde sammenhængen.

 

Kvalitetsånd og et fast tømrerhold

For Mette handlede det i høj grad også om håndværkets kvalitet og de folk, der stod for det:

"De har en kvalitetsånd. Det skulle laves ordentligt. Vi havde et fast tømrerhold på, og de tog rigtig meget ansvar. De var meget konstruktive og kom med gode oplæg på løsninger."

Et konkret eksempel var stolperne på den overdækkede terrasse:

"De foreslog, hvordan stolperne skulle se ud, og at det ville være bedst, hvis vi fik beklædning på dem, så der ikke kunne trænge vand ind. Det ville de gøre, hvis det var byggeri for dem selv. De gik virkelig op i arbejdet," fortæller Mette.

Til dig, der bygger: Spørg, om firmaet bruger et fast tømrerhold, og læg mærke til, om håndværkerne kommenterer på løsningerne undervejs. Det siger noget om, hvor meget de går op i resultatet.

Tilbuddene strittede i alle retninger

Med arkitektens tegninger i hånden hentede parret tilbud ind fra flere byggefirmaer.

"Så hentede vi tilbud ind på byggeriet – og det strittede virkelig i alle retninger, for at sige det mildt," fortæller Martin.

Løsningen kom fra en uventet kant. Parrets gamle hus i byen var for omkring 30 år siden bygget af Ivan Mortensen, der grundlagde ide-huse.

"Vi havde egentlig tænkt, at de havde slået sig mest på rækkehuse og projektsalg. Men vi prøvede da lige at skrive – og de var friske på projektet."

Til dig, der bygger: Skriv til et byggefirma, selvom du ikke er sikker på, om de bygger den slags hus, du har i tankerne. Det er billigt at spørge – og kan overraske dig.

Ingen fortrydelser

I dag er parret ikke i tvivl om, at valget var det rigtige.

"Der er ikke noget, vi ærgrer os over eller fortryder. Det er blevet rigtig godt," siger Martin.

"Vi har følt os godt tilpas fra dag ét. Og det er ikke en selvfølge. Men det føltes som hjem med det samme," tilføjer Mette.

Parrets anbefaling er derfor også klar og uden forbehold:

"Vi kan kun anbefale ide-huse til andre. De lever op til forventningerne. Tingene skal bare være i orden. Og så er det godt håndværk," siger Mette og Martin.

Flere favoritspots

Bedt om at pege på deres yndlingssteder i huset, svarer Martin og Mette hver deres, men bakker stadig hinandens favoritter op:

"Den lille topersoners sofa ved spisebordet. Der sidder vi tit og kan kigge ud," fortæller Martin.

"Og udebruseren. Den bruger vi mere, end vi havde regnet med. Vi bruger den nærmest hver dag," siger Mette og tilføjer: "Vi er meget mere udenfor end i det gamle hus. Det hænger godt sammen og er nemt at komme ud."

En god fornemmelse i maven

Inden ide-huse kom med et tilbud, havde parret flere gode snakke med dem.

"Det gamle hus fejlede ikke noget, så vi vidste, at de jo godt kunne finde ud af at bygge," fortæller Martin, mens Mette supplerer: "Og så havde vi bare en god fornemmelse i maven. De arbejdede seriøst med tingene."

Selvom der var mange andre vigtige parametre, er økonomien jo sjældent til at komme udenom. Men prisen var heller ikke en overraskelse, og betalingsvilkårene gjorde også deres til at skabe tryghed:

"De lå prismæssigt meget som forventet. Og så det med, at vi ikke skulle betale, før vi fik nøglerne, var meget betryggende. Ingen usikkerhed. Det skulle vi nok komme i mål med," tilføjer Martin.

Til dig, der bygger: Spørg ind til betalingsvilkårene. Om du betaler undervejs eller først ved nøgleoverdragelse, kan gøre en stor forskel for, hvor trygt byggeriet føles.

150 kvm med gennemkig

Huset er på 150 kvm, med et stort rum i stueetagen, hvor der er lagt vægt på gennemkig – muligheden for at se igennem huset, så det hele hænger sammen. Det var vigtigt for parret fra start.

I dag møder man netop det i den høje, gavlformede stue: et rum, der åbner sig hele vejen fra det skrå glasparti i gavlen og ud gennem den anden ende af huset, med udsyn til både terrassen og søen bagved.

Der er mange gode detaljer i huset. To af dem kan man måske nemt komme til at undervurdere og overse. Den ene er den udendørs bruser, som de i dag bruger langt oftere, end de havde forestillet sig. Den anden er indkørslen, hvor græsarmering og betondetaljer er valgt frem for traditionel belægning.

"Græsarmeringen og betondetaljerne i indkørslen er rigtig cool. Det giver en god effekt, og så er det nemt at holde," fortæller Mette og Martin, der supplerer hinanden om detaljen.

 

Til dig, der bygger: Det er ikke altid de store greb, der gør mest for hverdagen. Mette og Martin fremhæver selv de to detaljer, som kan være undervurderede, men er værd at lade sig inspirere af.

Har du en god idé til dit næste byggeri?

Fortæl os om den

Udfyld formularen for at hente vores nye katalog

Jeg accepterer, at ide-huse må benytte oplysninger til at besvare min henvendelse pr. mail. Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores gældende cookie- og privatlivspolitik.

Download vores nye katalog

Vil du høre mere om mulighederne?