Kontakt os

Jeg accepterer, at ide-huse må benytte oplysninger til at besvare min henvendelse pr. mail eller telefon. Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores gældende cookie- og privatlivspolitik.

+45 7027 1800

Download vores nye katalog

Jeg accepterer, at ide-huse må benytte oplysninger til at besvare min henvendelse pr. mail. Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores gældende cookie- og privatlivspolitik.

Kan man stadig få sit drømmehus, når loven stiller klimakrav (LCA)?


Svaret er ja. Hos ide-huse har vi aldrig mødt et projekt, vi ikke kunne løse pga. LCA-kravene.

Du kan sagtens udleve dine byggedrømme og opfylde klimakrav om LCA-beregninger. Du behøver ikke droppe ståltaget, de mange kvadratmeter eller de store vinduespartier, som du måske har forestillet dig. Vi hjælper med at få regnestykket til at gå op.

Grænseværdi

6,7 kg CO₂-ækv. pr. m² pr. år er grænsen for nye enfamiliehuse siden 1. juli 2025.

Gennemsnit

Vi lander typisk på 5,5 kg CO₂-ækv. pr. m² pr. år. Altså et godt stykke under grænsen.

Beregninger

Vi beregner klimaaftrykket tre gange fra første tegning til aflevering.

Vores erfaring

”Vi har aldrig mødt et projekt, vi ikke kunne løse pga. LCA” – Klaus Munkholm, arkitekt

Hvad tæller med i en LCA-beregning?

LCA står for livscyklusvurdering, og det lyder mere kompliceret, end det er. Tænk på det som et klimaregnskab for hele dit hus – fra materialerne bliver fremstillet, og frem til at huset har været brugt i 50 år.

Det omfatter blandt meget andet teglsten, isolering, tag, gulv – og hvor længe det holder.

Loven sætter en grænse for, hvor stor belastningen i det regnskab må være. Og her er den gode nyhed: hos ide-huse ligger vi typisk et godt stykke under grænsen.

Grænseværdien er 6,7 kg CO₂-ækv. pr. m² pr. år for nye enfamiliehuse siden 1. juli 2025, og vi lander i gennemsnit på 5,5 kg CO₂-ækv. pr. m² pr. år. Det giver god plads til dine byggedrømme, samt potentielle stramninger af lovgivningen i de kommende år.

Nogle materialer belaster regnskabet mere end andre. Stål og glas er tunge poster i regnskabet, fordi de er energikrævende at fremstille.

Det kan derfor være en fordel at tænke i genbrug. Genbrugte materialer tæller som 0 i regnskabet, fordi de ikke skal produceres på ny – kun transporten skal medregnes. Et godt eksempel er tagsten: Brugte tegltagsten fra et nedrevet hus kan ofte lægges op igen på dit nye hus. Så får du et tag med patina og karakter, og tagets klimaaftryk fra produktionen forsvinder næsten helt fra regnestykket.

Et andet plus i regnskabet kan være træ. En træfacade kan hjælpe på det samlede regnestykke, hvis du eksempelvis ønsker store glaspartier, ståltag eller en konstruktion, der kræver stålbjælker.

Det handler også om, hvor ofte materialerne skal skiftes ud. Beregningen løber over 50 år, og et materiale, der ikke holder så længe, skal regnes med igen, hver gang det udskiftes. Tagpap er et godt eksempel: Regnes der med en levetid på 30 år, skal taget skiftes én gang i løbet af perioden – og så tæller materialerne dobbelt i regnskabet. Derfor kan det betale sig at vælge holdbare løsninger med god dokumentation. Nogle tagpapløsninger er i dag dokumenteret til 50 års levetid, og så forsvinder udskiftningen helt fra regnskabet.

Størrelsen på huset gør også en forskel: et stort hus har flere kvadratmeter at fordele belastningen ud over, mens et lille, kompakt hus ofte kræver flere vægge og mere fundament pr. kvadratmeter.

 

Vi kan sagtens bygge nye huse

Efter at have arbejdet med LCA-kravene siden 2023 og med stramningen i 2025 er meldingen fra ide-huse klar:

"Vi har aldrig mødt et projekt, vi ikke kunne løse pga. LCA. Det har skabt bekymringer hos kunderne, men vi kan sagtens bygge flotte, nye huse et godt stykke under grænseværdien."

— Klaus Munkholm, arkitekt

Vi regner tre gange – så du ikke bliver overrasket

Hos ide-huse har vi selv udviklet et system, der er bygget direkte ind i vores tegneprogram. Det betyder, at vi kan lave et estimat på dit hus' klimaaftryk - allerede ud fra din første ønskeliste.

Vi beregner klimaaftrykket tre gange i løbet af dit byggeri:

  1. Fra start: Med estimerede mængder af materialer, med god sikkerhedsmargin.
  2. Ved projekttegning: Når ingeniører har regnet de konkrete mængder ud.
  3. Ved aflevering: Den helt præcise beregning, ud fra de faktiske fakturaer.

De to første beregninger ligger typisk inden for ca. 10 % af den endelige beregning. Vi bygger altid en buffer ind, netop fordi der undervejs kan blive taget valg, som trækker regnskabet i den ene eller anden retning.

Fra generiske tal til dit konkrete valg

Jo længere vi kommer i processen, jo mere præcist bliver regnestykket. Vi arbejder med tre niveauer af data:

  • Generiske værdier: Tidligt i projektet ved vi kun, at der skal være en dør. Derfor regner vi med gennemsnitlige data for en dør, uanset producent. Tallene kommer fra den generiske database, der bruges i LCA-beregninger efter bygningsreglementet.
  • Branche-EPD: Nu ved vi, at døren kommer fra en producent, der indgår i en fælles EPD fra sin branche. Så kan vi bruge branchens gennemsnitsdata, som bygger på reelle produktionstal fra de deltagende producenter.
  • Produkt-EPD: Til sidst kender vi den præcise model, eksempelvis. fra Swedoor, eller fra Trehøje Døre, hvis du undervejs skifter producent.

Fordi vi kender vores leverandører og deres produkter godt, kan vi allerede tidligt i forløbet regne præcist med de materialer, vi ved, vi kommer til at bruge.

Gode idéer, du måske ikke har overvejet endnu

1. Vælg et rigtigt trægulv.
Et ægte trægulv i stedet for vinyl eller laminat udgør kun en lille del af det samlede regnskab, fordi det er et forholdsvis tyndt lag materiale. Men det trækker i den rigtige retning.

2. Beklæd dele af huset med træ.
Drømmer du for eksempel om et ståltag, som isoleret set belaster regnskabet en del, kan du opveje det ved at beklæde en del af facaden med træ. Træ er et af de materialer, der trækker mest i den rigtige retning i en LCA-beregning.

3. Vælg genbrugsmaterialer, hvor det er en mulighed.
Genbrugte materialer tæller som 0 CO2-ækvivalenter i beregningen, fordi de ikke kræver ny produktion – højst bearbejdning.

4. Tænk over varmekilden.
Husets energiforbrug i de 50 år tæller også med i klimaregnskabet. Både valget mellem fx varmepumpe og fjernvarme og husets energibehov påvirker resultatet. Det er derfor en god idé at tage det op med os tidligt i processen.

5. Overvej husets størrelse.
Et stort hus er ofte nemmere at få regnestykket til at gå op på, fordi belastningen fordeles ud over flere kvadratmeter. Et mindre, kompakt hus kræver til gengæld flere vægge og mere fundament i forhold til boligarealet, hvilket øger belastningen.

FAQ

Spørgsmål andre har stillet om LCA og nybyggeri

Ja. Hos ide-huse har vi aldrig mødt et projekt, vi ikke kunne løse pga. LCA-kravene. Vi ligger i gennemsnit på 5,5 kg CO₂-ækv. pr. m² pr. år, hvor grænseværdien er 6,7. Det gør vi netop for at sikre, at der er plads til dine ønsker.

LCA (livscyklusvurdering) er et klimaregnskab for hele husets levetid – beregningen laves over 50 år. Det tæller CO2-udledningen fra materialernes produktion, over husets brug, til det engang skal rives ned eller genbruges. 

Tre gange: et estimat fra start (indbygget i tegneprogrammet), en mere præcis beregning ved projekttegning, og den endelige beregning ved aflevering ud fra de faktiske fakturaer.

Stål og glas er tunge eksempler i regnskabet, fordi de er energikrævende at fremstille. Det kan derfor være en fordel at tænke i genbrug - og mulighed for genbrug i fremtiden. Mursten lagt i kalkmørtel kan genbruges. Men det kan mursten lagt i cementmørtel ikke – og genbrugte materialer tæller som 0 i produktion. Så er det kun eventuel transport, der skal medregnes. Et andet plus i regnskabet kan være træ. En træfacade kan hjælpe på det samlede regnestykke, hvis du eksempelvis ønsker store glaspartier, ståltag eller en konstruktion, der kræver stålbjælker.

Nej. Det handler om materialets samlede klimaaftryk og holdbarhed over husets levetid – ikke om pris eller udseende. Et ståltag kan for eksempel opvejes ved at beklæde dele af huset med træ.

Er du klar til at bygge?

Kontakt os i dag

Udfyld formularen for at hente vores nye katalog

Jeg accepterer, at ide-huse må benytte oplysninger til at besvare min henvendelse pr. mail. Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores gældende cookie- og privatlivspolitik.

Download vores nye katalog

Vil du høre mere om mulighederne?